Sommerhusene i Ejerforeningen Klitten er attraktivt beliggende med Vesterhavet som nærmeste nabo.
Søndervig Strand er kåret til årets bedste strand i 2014! Søndervig har været én af Danmarks mest besøgte badebyer siden 1800-tallet. Det har den ikke mindst på grund af sin flotte brede sandstrand. I Søndervig er der med den nyanlagte terrænsti gode adgangsforhold helt ned til Vesterhavet (det er ikke muligt at køre i bil ned på stranden). I sommerperioden er der livreddere på sydstranden i Hvide Sande og på stranden ved Søndervig ud for Badevej.
Livredderne giver gode råd og holder øje med badegæsterne ude i bølgerne.
Se beliggenhed på kortet herunder: