Klittens historie

Søndervig har gennem mere end 100 år været et eftertragtet feriemål for mange danske og udenlandske familier.
I 1884 begyndte turismen at tage fart i Søndervig og Holmsland klit.

Det gamle ”Hotel Klitten”

I 1920 besluttede en lokal tømrermester (Sofus Nielsen fra Kloster) sig for at bygge et hotel. Hotellet kom til at hedde Hotel Klitten og fik en majestætisk beliggenhed på Søndervigs højeste klit – på en af vestkystens bedste grunde.

Badehotellet blev gennem de næste 50 år udvidet med blandt andet flere værelser og swimmingpool. Hotellet indeholdt bl.a. spisesal, koncertsal, hyggelig kro og raffineret bar.

Efter at være blevet forsøgt brugt til flere mere eller mindre rentable formål, endte hotellet i den sidste halvdel af 1980’erne som Røde Kors flygtningeindkvartering. Dette medførte det ikke særligt værdige dødsstød til Hotel Klitten. Totalt medtaget stod det tilbage, da de sidste ”gæster” havde forladt det, og en Sct. Hans aften i 1990-erne blev Klitten til vel nok Danmarkshistoriens største bål… Officielt antændt af byens borgmester, forsvandt hotellet op i røg.

I 2002 blev området igen bebygget, – med 12 klitgårde og et hovedhus, som er opført som en moderne kopi af det gamle Hotel Klitten, inkl. de 2 karakteristiske tårne. Både klitgårdene og hovedhuset er klassificeret som fritidsboliger. I oktober 2021 brændte hovedhuset og er nu under opførelse, helt efter den tidligere stil. Hovedhuset forventes færdig ca. 1. marts 2024.


Juli 2002

Læs mere omkring de nyopførte boliger her.

Læs mere omkring Søndervigs historie: